Escape rooms “Juvelkuppet” eller “Your Worst Nightmare”

Escape room “Juvelkuppet”

Escape room´et “Juvelkuppet” er vores mest begynder venlige rum, men dermed ikke sagt det nødvendigvis bliver nemt for jer og den vejl. Spilletid er som normalt 60 min. Det henvender sig til alle, familier, polterabends, kollegaerne, firmaer, venner, kærester, naboerne m.fl. og kan løses af 2-12 personer. OBS større grupper kan med fordel overveje vores Escape Challenge istedet.

En af de afgørende faktorer for at vores Juvelkup er begyndervenligt, er at det er bygget op som en ”break-in” version. Det betyder ingenting for selve spillet og opgaveløsningen, vi starter bare i den anden ende af tidslinjen, så at sige. Så i stedet for den traditionelle variant hvor I bliver låst inde og skal bryde ud, er det her jer der skal bryde ind og stjæle en juvel, inden tiden er gået. Det er derfor altid muligt at komme ud af rummet, uden nogle konsekvenser og man er aldrig låst inde.

Juvelkuppet er udviklet på dansk, og kræver minimum en dansktalende deltager, for at kunne løses uden evt. hjælp fra Instruktøren.

Vi anbefaler en minimumsalder på 14 år til dette escape room, og eventuelle yngre deltagere skal være i følgeskab med voksne.

OBS. Der er forskel på selve afviklingen af Juvelkuppet alt efter hvor mange deltagere i er:

v/2-5 personer, fungerer det som et normalt escape room og alle mand er inde i rummet samtidig.

Pris pr. hold v/2-5 prs. 750,-
Vejl. Spilletid 60 min. + Instruktion og Afrunding.

v/6-12 personer, fungerer det som en stafet version, og bliver lidt mere som en escape room inspireret teambuilding og kommunikations øvelse.
I denne stafet version er I kun 4 personer inde i rummet ad gangen, og så skiftes der én person ud/ind hvert 2. minut i forudbestemt rækkefølge. Denne kontinuerlige udskiftning stiller extra høje krav til kommunikationen i løbet af spillet.

Pris pr. hold v/6-12 prs. 1500,-
Vejl. Spilletid 60 min. + Instruktion og Afrunding.

Vi anbefaler dog max 10 prs. pr. hold. Er I flere deltagere kan I med fordel dele jer i 2 efterfølgende hold eller dele jer i 2 forskellige escape rooms, alt efter erfaring og ledighed hos os.
Er I i tvivl, så kontakt os endelig, så tager vi en snak om hvad der er den bedste løsning for lige netop jer.

Uanset antal deltagere bestræber vi os altid på at give jer en dedikeret instruktør kun til jer, som er med på sidelinjen til at sikre at alle hold gennemføre Juvelkuppet.

Escape Room “Your Worst Nightmare”

Escape room´et “Your Worst Nightmare” er vores bud på et rum til de mere erfarende eskapister, og er bestemt IKKE egnet til nybegyndere og folk uden erfaring med escape rooms. Vi har fået gjort rummet så svært, at vi har måtte hæve spilletiden fra de normale vejl. 60 min til vejl. 75 min. For at have en realistisk chance for at få folk igennem hele oplevelsen. OBS større grupper kan med fordel overveje vores Escape Challenge istedet.

I perioden Marts 2022 til September 2025 er det kun lykkedes 4 hold at gennemføre uden hjælp.

Dette rum er uegnet til og frarådes følgende personer
– Børn u/16 år
– Gravide
– Gangbesværede
– Folk der lider af klaustrofobi
– Folk der lider af epilipsi
– Folk med hjerteproblemer

”Your Worst Nightmare” et klassisk escape room, I den forstand at I som deltagere bliver låst inde og skal løse række opgaver og gåder i en bestemt rækkefølge. For til sidst at genvinde jeres frihed og komme ud af rummet igen, inden tiden løber ud.

Rummet kan løses af 4-6 personer, og er egnet til jer der allerede HAR stiftet bekendtskab med escape rooms, og helst flere forskellige rum. Og som ikke falder ind i en af de overnævnte kategorier.

Som navnet antyder er ”Your Worst Nightmare” udviklet på engelsk, og er derfor også egnet til et internationalt publikum.

Mareridt/nightmares er jo ofte forbundet med en hvis portion uhygge. Det har vi naturligvis forsøgt implementeret både i rummets historie, men også i praksis. I vil derfor undervejs i spillet kunne opleve visse distraherende elementer, og der vil være en relativt høj risiko for én forskrækkelse eller to. Der kan ligeledes forekomme statister og berøring.

Ønsker I færre distraherende elementer kan rummet bookes i en light version, hvor vi skruer på række parameter der giver jer lidt bedre vilkår for at løse gåderne og opgaverne i spillet. Som i øvrigt er fuldstændig de samme i både alm. og light versionen, det er kun ”stress faktoren” vi skruer på.

Pris v/4 prs. – 300,- pr. prs. (1200,-)
Pris v/5 prs. – 260,- pr. prs. (1300,-)
Pris v/6 prs. – 233,- pr. prs. (1400,-)

Vejl. Spilletid 75 min. + Instruktion og Afrunding.

Uanset antal deltagere vil I, i dette rum altid have jeres egen dedikeret instruktør, der kun holder øje med jer, og som samtidig vil bistå med hjælp i det omfang det er nødvendig for at gennemføre rummet.

Book tid